• P-piller: Disse indeholder to slags hormoner – gestagen og østrogen. De to hormoner sørger for at hæmme nogle andre hormoner i kroppen, som ellers vil give ægløsning. Derudover sørger de også for, at en bestemt form for slim i livmoderhalsen bliver sej, og gør det svært for sædcellerne at svømme igennem, på deres vej mod ægget. Der findes rigtig mange forskellige slags p-piller, og hvilken slags, der vil være bedst for den enkelte, er et valg, der skal tages sammen med kvindens læge. Normalvis tages p pillerne i 3 uger, hvorefter der er 1 uges pause, hvor man får det, der hedder en menstruationslignende blødning. Det kaldes sådan, fordi det ikke kan sammenlignes med en rigtig menstruation, der har til gavn at udskille et ikke befrugtet æg. Fordelene ved p-piller er, at de giver regelmæssige blødninger, kan reducere menstruationssmerter og kraftige blødninger, og det er muligt at udskyde blødningen, hvis den skulle komme på et ubelejligt tidspunkt. Ulemper er, at p-pillerne kan være årsag til humørsvingninger, og at de skal huskes hver dag for at have en effekt.
• P-plaster: Et p-plaster indeholder ligesom p-piller både gestagen og østrogen, og skal lige som p-pillerne anvendes i 3 uger, efterfulgt af 1 uges pause, hvor der vil komme en menstruationslignende blødning. Plastret skiftes én gang om ugen. Et p-plaster kan være fordelagtigt at anvende, hvis man ikke er alt for god til at huske at få taget sine p-piller, men kan omvendt også have ulemper i form af udfordringer i, at lade plastret blive siddende i en hel uge.
• P-ring: P-ringen indeholder ligesom p-piller og p-plaster både gestagen og østrogen. Ringen er gummi-agtig, er 5 cm. I diameter og 4 mm. tyk. Ringen placeres i skeden, hvor den skal sidde i 3 uger og afgive hormoner. Herefter tages den ud, og man vil få en menstruationslignende blødning. Fordelen ved p-ring er, at man ikke skal huske at tage en pille dagligt, men sammenlignet med p-piller, er der en fordoblet risiko for at få en blodprop, når man bruger den – og en 6 gange forøget risiko, som hvis man ikke bruger prævention.
• Højdosis minipiller: Minipiller findes i både højdosis og lavdosis form. De indeholder hormonet gestagen. Det er kun højdosis minipiller, der er i stand til at hæmme ægløsningen. Med minipiller er det ekstra vigtigt, at de indtages samme tid, hver dag. Går der over 36 timer imellem 2 minipiller, kan man ikke regne med, at de giver fuld beskyttelse. Fordelen ved, at bruge minipiller er, at man ikke på samme måde som med p-piller øger risikoen for blodpropper, og at humørsvingninger, som kan være en bivirkning ved p-piller, kan undgås. Man holder ikke nogen pause på minipiller, som man gør med p-piller, men man får alligevel en menstruationslignende blødning.
• P-stav: En p-stav er et stykke plastik, der indsættes i overarmen, hvorfra den afgiver hormonet gestagen – og virker i princippet på samme måde som højdosis minipiller. Når staven er indsat, virker den i tre år. Ulempen er dog, at det kræver et mindre kirurgisk indgreb både at indsætte og fjerne p-staven. Så længe, p-staven er korrekt lagt, er det ikke muligt, at den kan vandre rundt i kroppen.
  
  

Når et befrugtet æg vandrer fra æggelederen, kommer det ned i livmoderen, som under normale forhold vil have en tyk slimhinde, som ægget kan sætte sig fast i. Men nogle præventionsformer har til formål at gøre slimhinden tynd, så ægget ligesom vil ”glide af” og udskilles, når menstruationen kommer. Det er primært lægemiddelpræparater, der indeholder hormonet gestagen, som anvendes til dette formål.

• Lavdosis minipiller: Med disse minipiller er det ekstremt vigtigt, at de bliver taget på samme tidspunkt hver dag. Hvis der går mere end 27 timer imellem 2 piller, er metoden ikke sikker. På lavdosis minipiller holder man ikke nogen pause, og nogle får kun meget lidt eller slet ingen menstruation.
• Hormonspiral: Dette lille stykke plastik sættes fast af lægen i livmoderhalsen, hvorfra den vil afgive hormonet gestagen. Afhængigt af type, skal spiralen udskiftes hvert 3. eller hvert 5. år, og passer så at sige bare sig selv. Selvom mange vil opleve uregelmæssige blødninger og pletblødning i det første stykke tid efter indsættelsen, er det almindeligt, at man med tiden vil bløde mindre og mindre, når man får sin menstruation, og nogle vil opleve, at de slet ikke bløder.