Tilbage
Tilpas udvalg

Vaginal tørhed og ubalance

På DinApoteker.dk kan du se dit lokale apoteks mange produkter for at mindske gener i underlivet - hvadenten de er forårsaget af overgangsalderen eller andre faktorer. Vi sender gerne helt anonymt. Og vi har tavshedspligt. Der er hjælp at hente. Vi har således mange produkter der kan hjælpe mod vaginal tørhed og ubalance. Du kan her se, hvilke produkter vi på dit lokale apotek har til netop dig. Hvis ikke du kan finde, hvad du søger, så kig ind - vi er jo lige i nærheden.

56 Produkter
Sorter efter:

Hvad skyldes tørhed i skeden?

I perioden fra puberteten og overgangsalderen danner kvinder østrogen i æggestokkene. Østrogenet påvirker slimhinden i skeden, så den bliver fugtig, og der er lidt udflåd. Det er skedens naturlige rensemiddel, og fugtigheden virker også som smøremiddel i forbindelse med sex.
Er skeden ikke er tilstrækkelig fugtig og smurt, føles den tør og irriteret. Denne tilstand kan let bevirke at daglige aktiviteter bliver ubehagelige og samleje bliver smertefuldt.
Når kvinden kommer i overgangsalderen falder østrogenproduktionen kraftigt. Dette bevirker, at kvinden kan opleve tørhed i skeden. Det kan i stor udstrækning påvirke det seksuelle samliv og livskvaliteten.
Tørhed i skeden er meget almindelig – og er i øvrigt noget som kvinder i alle aldre kan få. Op mod 50% af kvinder oplever det efter overgangsalderen.
Symptomerne på vaginal tørhed er:
Tørhed
Kløe for neden
Sviende og brændende slimhinder
Irritation for neden
Smerte og ofte småblødning i forbindelse med sex

Mælkesyrebakterier

Slimhinden i skeden holdes fugtig og sund på grund af østrogenproduktionen, og fugtigheden gør det muligt at opretholde en normal mængde mælkesyrebakterier i skeden.
Mælkesyren i skeden gør miljøet svagt surt, og det er meget gavnligt som kvindens naturlige forsvar mod betændelse i skeden og urinvejene. Når østrogenniveauet falder, forsvinder mælkesyrebakterierne. Samtidig bliver slimhinden i skeden tyndere, mindre elastisk og mere sårbar.

Hvornår skal du søge læge?

Begynder du at bløde mellem menstruationerne, bløder du ved samleje eller efter overgangsalderen skal du søge læge.
Får du ildelugtende udflåd
Får du gener, du ikke kan behandle med midler uden recept

Behandling af tørhed i skeden?

Under medicin kan du se lægemidler du kan købe uden recept , som retter op på din manglende produktion af østrogen.

Lokalbehandling uden hormoner

Her finder du vores sortiment af hormonfrie midler til behandling af tørhed i skeden. De indeholder ofte hyaluronsyre, og ved regelmæssigt brug har de næsten lige så stor effekt på generne som hormonpræparater.
Hvis ikke du får tilstrækkelig virkning af midlerne uden recept eller de hormonfrie midler, bør du tale med din læge.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du har ubehag af tørre slimhinder i skeden, kan overveje:

Glidecreme og fugtighedsmidler

Efter overgangsalderen vil de fleste kvinder have god gavn af en glidecreme ved samleje.
Glidecremer tilfører skeden fugtighed i flere timer og pletter i øvrigt ikke. De fleste hverken lugter eller smager af noget. Silikoneholdige glidecreme virker i længere tid. Før glidecremen ind i skeden før samlejet, ved skedeindgangen eller på din partners penis.
Du kan også finde hormonfrie fugtighedsprodukter til brug i skeden. De skal bruges regelmæssigt og ikke kun i forbindelse med sex. De kan medvirke til at opretholde det sure miljø i skeden og kan hermed mindske irritation og risikoen for betændelse. Vær opmærksom på, at alle former for seksuel aktivitet og også knibeøvelser øger blodcirkulationen i underlivet og derved medvirker til at styrke slimhinderne i skeden.
Mange anvender naturlige olier som mandelolie, ved tørhed i skeden. Du kan prøve dig frem for at finde det middel, der virker bedst for dig.

Undgå visse produkter

Selvom du er villig til at prøve det meste for at lindre ubehaget, så er der visse ting, du ikke bør bruge. Mange husråd kan modsat hvad du har behov for forøge tørheden og irritere skeden endnu mere.
Undgå eddike og yoghurt
Mælkesyrebakterier kan ikke overleve i skeden efter overgangsalderen, så der er ingen mening i at behandle sig selv med denne type midler, medmindre man samtidig bruger hormoner
Vær tilbageholdende med brug af sæbe og hvis du har behov for sæbe, så brug milde og uparfumerede sæber gerne med lav pH-værdi.
Både boblebad og klorvand kan hos nogle gøre generne værre
Undgå at skylle skeden, eller indføre udtørrende tamponer i skeden.
Undlad rygning.
Har du brug for hjælp, så kontakt dit lokale apotek, eller skriv til os på chatten her på DinApoteker.dk

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.