Tilbage
Find apotek
Log ind
Dine recepter
0
Din kurv
Din kurv er tom.
Tilpas udvalg

Flåtfjerner / tægetang

Bliver du eller dit kæledyr bidt af en tæge eller en flåt, er deet her, der er hjælp at hente. Vi har som du kan se et stort udvalg i flåtfjerner og tægetænger. Du kan her læse, hvordan du fjerner en tæge eller flåt. Find den model, der passer dig bedst.

11 Produkter
Sorter efter:

Flåter og tæger

Lidt om flåter og tæger

Der findes i Danmark op mod 20 forskellige arter af flåter, men skovflåten er uden tvivl den flåt, som vi og også vore kæledyr oftest kommer i kontakt med. Skovflåten er meget udbredt i Danmark, og problemer med skovflåter har været stærkt stigende de sidste år på grund af vækst i antallet af råvildt, der er flåtens vigtigste naturlige vært.
Skovflåter (af nogle fejlagtigt kaldet tæger) er blodsugende mider, en slags edderkop, som kan være bærere af forskellige patogene bakterier og vira. Flåten har indtaget smittestoffer ved at suge blod fra inficerede pattedyr, såsom mus og rådyr, og kan dermed sprede sygdommen videre til både dyr og mennesker.

Skovflåten

Skovflåten er en lille mide med 8 ben, som suger blod fra fugle og pattedyr og den kan i den forbindelse overføre sygdomme. Den bider sig fast på mennesker, hvor huden er tynd, som regel på læggene, i knæhaserne og i lysken og hos hunde bider den ofte fat i hoved, ører eller nakke. Nogle kalder som nævnt skovflåten for en tæge, men det er en fejlagtig opfattelse. Tægen er en lille bille med 6 ben og en tæge kan ikke bide sig fast på hverken dyr eller mennesker.

Hvad er en engflåt?

Engflåten, også kaldet Dermacentor reticulatus, har i de seneste år spredt sig hastigt i Europa. Vi har set tilfælde af engflåter i Danmark og der vil formodentlig komme flere de kommende år. Engflåten i sig selv er ikke farlig, men kan overføre sygdomme, der potentielt kan være farlige.

Skovflåtens livscyklus

Når ægget er klækket, har skovflåter tre stadier i deres livscyklus: Larve, nymfe og voksen flåt. I hvert stadie skal de suge blod én gang fra et varmblodet dyr for at udvikle sig til næste stadie. Flåten er derfor afhængig af at finde et dyr, den kan suge blod fra og vil gerne hage sig fast i forbipasserende dyr, som den kan suge fra. Efter 1-2 uger vil den igen forlade sin vært for at udvikle sig til næste stadie i det fri. Hvert udviklingsstadie hos flåten tager ca. 1 år.

Fjernelse af en flåt

Hvis man finder en flåt på hunden skal den fjernes så hurtigt som muligt. Risikoen for at hunden får overført smittestoffer fra flåten øges, jo længere tid flåten sidder på hunden. Det frarådes at smøre eller duppe noget på flåten, inden den fjernes.

Rigtig brug af en flåtfjerner / Tægetang:

Tag fat om skovflåten så langt nede om hovedet som muligt, og træk den ud. Træk langsomt og sejt, indtil den slipper. Ingen vilde ryk. Forsøg så vidt muligt at få hele flåten ud. Brug ikke gamle husråd som at smøre flåten ind i væske eller brænde den. Det eneste man opnår er, at flåten tømmer sit indhold ind i bidstedet. Vask bidområdet med et desinficerende middel eller sæbe og vand. Efter et par dage kan der opstå lidt betændelse ved bidområdet. Da kan det klø og blive rødt i nogle dage. Hold derfor øje med om der kommer en reaktion, hvor du har taget flåten ud.

Hvad nu, hvis hovedet på flåten bliver siddende

Af og til vil du opleve, at du hiver flåen over – og at flåtens kæbeparti eller forreste ben sidde tilbage. Dette medfører dog normalt ikke nogen øget risiko for sygdom fra nogen af de flåtbårne infektioner. Du kan genske enkelt fjrene de resterende dele af flåten med en pincet eller en nål, men det er ikke strengt nødvendigt. Du afstøder det uanset.

Hævelse og rødmen efter flåtbid

Det er normalt at man får en mindre hævelse eller en bule efter flåten er fjernet. Hævelsen falder typisk efter nogle dage. Hvis du ser rødmen får påvirket almentilstand, feber, usædvanlig træthed, er vaklende eller har led- eller muskelsmerter, bør du straks kontakte lægen. Husk at gøre lægen opmærksom på, at du er blevet bidt af en flåt.

Flåter ved rejser i udlandet

Jo længere sydpå i Europa man kommer, jo større er risikoen for, at støde på den brune hundeflåt (Rhipicephalus sanguineus). Den brune hundeflåt bærer flere alvorlige sygdomme. Hvis du rejser sydpå skal du være på vagt. Har dI hunden med på rejsen, kan du med fordel inden turen tale med din dyrlæge om forebyggelse, der er tilpasset netop til din hund – og hvor I skal rejse hen.
Ved rejser til Sverige og Bornholm, hvor I skal nyde friluftslivet, bør du vende med din læge, om du bør blive vaccineret. Det er ikke uden grund at vaccination mod TBE, (Tæge-båren- Hjernebetændelse) er med i det svenske børnevaccinationsprogram i visse svenske län.

Fakta om flåter

Skovflåten (Ixodes ricinus) er udbredt i Danmark. De findes også i Norge og Sverige, hvor flåterne hovedsageligt findes i syd og langs kysten. Af forskellige årsager, som større rådyrflokke og mildere klima, spreder flåterne sig længere mod nord. Flåten lever primært i skovene og i højt græs. Den trives bedst i skygge og i fugtige områder – gerne i løvskov med tæt underskov. De bliver aktive tidligt i foråret, når det bliver fire til fem grader varmt om dagen. Sæsonen for flåter varer normalt fra marts til november. Flåtens livscyklus er 2-6 år. I løbet af levetiden udvikles flåten fra æg over nymfestadier til voksen parasit. I hver fase er det nødvendigt at suge blod for at kunne udvikles yderligere. Når flåten er aktiv, lever den i vegetation, og sidder måske på et græsstrå, hvor den venter på at et passende vært skal passere. Værtsdyr er særligt attraktive for flåten, specielt mus og rotter, men også store pattedyr og undertiden mennesker kan blive bidt. Den mest almindelige skovflåt (Ixodes ricinus) har ingen øjne. Når den registrerer bevægelse, kuldioxid eller duftstoffer i vegetationen, springer den med forbenene og griber fat i eksempelvis den passerende hund, hvorefter den skærer gennem huden med mundstykket, som er forsynet med modhager, der giver bedre fastgørelse. Derefter begynder flåten at suge blod.

Ofte stillede spørgsmål omkring flåter:

Hvordan fjernes en flåt?

Tidligere mente man, at man skulle prøve at få flåten til at slippe ved at nulre den rundt. Dette gælder ikke mere, da man nu mener, at den vil tømme sit maveindhold. Det var heller ikke særlig effektivt, da det kun var de flåter, der havde suget sig næsten fuld af blod, der gav slip. Forsøg på at kvæle flåten med margarine, æter eller lignende, inden den trækkes ud, anbefales heller ikke længere.De forskellige midler generer nemlig tit værtens hud mere end selve flåten. Det er en god idé at købe en flåttang, hvis I jævnligt bliver angrebet af flåter. Udvikles der rødme i det område, hvor flåten har siddet, skal du til lægen – alternativt tage kæledyret med til dyrlægen. I kan have fået en infektion, der eventuelt skal behandles med antibiotika. I meget sjældne tilfælde kan flåter overføre mere alvorlige sygdomme, som f.eks. borreliose, til værten. Sygdommen er alvorlig og kan være dødelig. Flåten skal normalt have siddet på værten i et døgns tid, før den kan overføre bakterier, og derfor er det vigtigt at fjerne flåter, så snart de opdages.

Hvordan forebygges flåtbid?

For at nedsætte antallet af flåtbid er det godt at gennemse sig efter en gåtur i det fri. Tjek huden og dyrets pelsen grundigt igennem, flåten har måske ikke nået at bide sig fast endnu, eftersom den vandrer omkring i et stykke tid på kroppen inden den beslutter, hvor den ”angriber”. Den bedste måde at forebygge flåtbid på, er ved at behandle hunden med et middel, der afskrækker eller slår flåten ihjel. Nogle produkter har frastødende effekt, hvilket betyder, at de dufter så flåten ikke bider sig fast på værten

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.