Tilbage

Øv, nu kan apoteket igen ikke skaffe….

Vi oplever hele tiden restordrer. Men her efter corona er situationen værre end nogensinde før. Du kan derfor sagtens være stødt på at netop det lægemiddel du anvender, er i restordre og ikke kan skaffes i kortere eller længere tid.
Restordren kan naturligvis skyldes at lægemiddelstoffet ikke er tilgængeligt i en tilstrækkelig god farmaceutisk kvalitet i øjeblikket. Andre gange skyldes det en del af emballagen, en tørrekapsel der har til formål at øge holdbarheden af de aktive stoffer i medicinen , ligesom det kan være plastmundstykket til inhalationsmedicinen, der ikke kan frembringes. Årsagerne kan være mange. Men uheldigt, frustrerende og indimellem også kritisk for patientsikkerhed og optimal behandling.
Vidste du godt, at der findes en hjemmeside, hvorpå du kan se restordre status på lægemidler, og dermed hvilke lægemidler der er leveringsproblemer med?
Siden er lavet med udgangspunkt i de frustrationer over restordrer og massive problemer restordresituationer medfører særligt for læger, apotekspersonale og men ikke mindst de gener, forsinkelser etc, der opstår hos patienterne.
Siden baserer sig på data fra landets medicinalgrossister, der dagligt opdaterer deres lagerhold og de lagre, der ligger ude hos landets apoteker.
For at undgå at siden er helt uoverskuelig, medtages på siden dog kun de lægemidler, der anvendes mest eller hvor specialister vurderer at restordren udgør en klinisk udfordring for den behandlende læge.
Du vil derfor sagtens kunne opleve at dit lokale apotek har dine lægemidler i restordre, selv om disse ikke er opført på ”restordre.dk”.
chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.