Tilbage

Hvorfor vælge en hjemmetest eller en selvtest?

Mon ikke vi stort set alle nu er blevet testet for corona. Mange kender til lang ventetid for at få en "kviktest" på et testcenter, ligesom mange klager over ventetid på at få de mere sikre PCR-tests. Se her, hvordan du selv hurtigt kan finde svaret på din egen test.
Covid-19 antigentest

Det er naturligvis ikke godkendt som officielt testresultat. For hvis du vil snyde, kan du bare undlade at lave testen rigtigt. Så vil du naturligvis kunne få et negativt resultat. Derfor får du heller aldrig en negativ selvtest på dit coronapas.

Covid selvtest, næsetest eller spyttest - Sådan gør du:

Du kan vælge mellem næsetest eller spyttest. Du kan her på siden finde ud af hvilke varianter dit lokale apotek har på lager. Ligesom du kan se, om der er et apotek, hvorfra du kan få sendt nogle tests. Det er fortsat lidt uforudsigeligt, hvilke varer vi kan få leveret på apoteket. Men du kan her se, hvad dit lokale apotek har på hylderne.

Næsetests er corona hjemmetest der let og effektivt uden du skal vente foran et testcenter giver dig svar på om du er positiv eller negativ. Det tager kun 15-20 min, så har du resultatet på din corona hjemmetest.

Læs brugsanvisningen grundigt, og sørg for at tage testen helt efter anvisningen. Der er lidt forskel fra fabrikant til fabrikant. Lige nu er der rift om de forskellige tests, så tjek den variant godt ud, som du kan få fat i. Alle de tests du finder på dinApoteker.dk og dit lokale apotek er godkendte af myndighederne. Sikkerheden er helt på niveau med de officielle quicktests. Men viser resultatet et positivt resultat, bør du søge at få resultatet verificeret ved en såkaldt PCR-test. (Det er dem, der kommer i dit Corona-pas) De er altså bare mere sikre. Men der er også en del besværlighed med at dels få tid til en test - dels er der en del ventetid efter testen er taget.


Hvornår kan du "nøjes med " en selvtest for corona?

Hvis du skal være sammen med mange mennesker, eller måske ældre eller udsatte i din omgangskreds, kan du med fordel tage en test inden. Det giver sikkerhed for at du ikke giver corona til dem, du er sammen med. En anden gruppe personer, der bruger selvtest, er de personer, der lige har været sammen med andre, og som efterfølgende oplever "forkølelsessymptomer" som snue, hoste, hovedpine eller "influenzalignende symptomer".
Det er jo gratis at blive testet på centrene, så hvorfor så købe en test på dinApoteker.dk ?
Vi forsøger at indkøbe fornuftigt, men stor efterspørgsel har presset prisen op. Men det var kortvarigt, og allerede nu er priserne på hjemmetest faldet igen til et "rimeligt niveau". Det er altid nemt at kunne tage en kviktest derhjemme, og prisen er trods alt ikke urimelig. Og så slipper du for at stå i kø ved testcentret.

De Corona hjemmetest, du kan finde på dinApoteker.dk er skabt ud fra samme teknologi som kviktestene og den lette tilgængelighed gør det endnu nemmere at blive testet. De kviktests du kan købe på dinapoteker.dk er de såkaldte "antigentest". De er som nævnt kendetegnet ved at være mindre følsomme end PCR-testsene, og de er derfor ikke helt så sikre.
Viser din selvtest et positivt resultat med en antigentest, anbefaler myndighederne derfor også at du hurtigst muligt bestiller tid til en kontrol ved PCR-metioden. Alle de gode råd og anvisninger, du kan finde på nettet omkring smitteopsporing og myndighedernes øvrige anbefalinger, hvis du finder en positiv test.


PCR-test.
Som nævnt er den mest sikre test er PCR-testen, som foretages ved et skrab i munden. PCR-testen kræver tidsbestilling og foretages som bekendt over hele landet. Du bestiller tid på coronaproever.dk.

Du bør altid få taget en PCR-test, hvis du har fået en positiv kviktest uanset det er en foretaget på testcenter eller er en selvtest.
Ligeledes tager mange en selvtest, hvis de oplever hvad der kunne være symptomer på covid-19, eller hvor en i omgangskredsen i familien eller en arbejdskollega har fortalt om, at de er smittede.
Hvor du skal på restaurant eller en tur på museum, har du behov for en lyntest i et officielt testcenter. Derfor skal dit testresultat fremgå af at de kan ses i dit coronapas. Du kan derfor ikke regne med at en hjemmetest er tilstrækkeligt til at komme ind på museet eller på din yndlingsrestaurant.

Antigentest - hurtigtest uden tidsbestilling

En anden testform, som er blevet mere og mere udbredt, går under mange forskellige navne som Covid antigentest, kviktest, hurtigtest, lyntest, quicktest og næsetest. En antigentest for Covid-19 foretages ved at en podning i næsen som efterfølgende reagerer i den medfølgende testkassette.
Fordelen ved en kviktest er som navnet siger, at resultatet fremkommer meget hurtigt (oftest efter 15-20 minutter)
Tidligere benyttede man en podepind, der skulle føres meget langt op i din næse, men blandt andet på baggrund af forskning på Skejby hospital, har det vist sig, at de mere "skånsomme" nye tests hvor der anvendes en meget kortere podepind giver samme rigtige resultat.
Det gør klart hurtigtesten mere behagelig.
Testen giver kun et øjebliksbillede, hvorfor det er vigtigt, at man også sørger for at rette sig efter myndighedernes råd og anbefalinger, selvom man får et negativt svar.
PCR-testcentrene drives udenr ledelse af Statens Serums Institut. Det er også hos SSI, at covid-resultaterne analyseres. Det er også dem, der undersøger om de positive tests er eksempelvis Delta eller Omkikron.
De lægger resultaterne op dels på den enkelte borgers side under sundhed.dk og coronapasset, ligesom de laver de landsdækkende statistikker, der dagligt kan ses på "Smittestop-appen" og som nævnes dagligt i dagspressen og som lægges til grund for myndighedernes styring af pandemien.
Antigen-testen hos på testcentret analyseres på teststedet. Dette svar kan du - som ved selvtest - ses i løbet af ca et kvarter.
Vælger du kviktest på et testcenter, kan du også se resultatet i "Min-Sundhed-appen og på sundhed.dk, ligesom et negativt svar giver dig et gyldigt coronapas.

Antigentest og antistoftest, hvad er forskellen?

Hjemmetestene kan være antigentests eller antistoftest.
En antigentest er lavet på baggrund af en kemisk påvisning af antigener. De tjekker således ved en test for antistoffer, om du tidligere har haft corona og dit immunforsvar derfor har  dannet antistoffer.  Du kan derfor ved en antiGENtest måle, om du er smittet lige nu, mens en antiSTOFtest måler, om du tidligere har været smittet.

Der er skrevet meget om på det seneste, hvor længe man er sikret efter en infektion med Corona. Derfor skal du vide, at selvom du har lavet antistoffer efter covid-19infektionen eller efter en vaccination, kan du godt blive smittet igen.
Forskerne diskuterer som du sikert ved i disse måneder, hvor længe efter sygdommen, at man er immun. Hvis immuniteten klinger af efter en del måneder, som det tyder på, kan du således teoretisk måneder efter sygdom eller vaccination sagtens rammes af Covid igen, ligesom immunitiet måske ikke kan spores i dit immunforsvar.

Beskyt dig selv og andre med værnemidler

Hvad enten du er vaccineret eller har haft covid 19, anbefaler myndighederne fortsat brug af vrnemidler som mundbind eller visir og sørge for håndhygiejne, brug af håndsprit, samt at holde god afstand.
Du kan desværre godt finde ineffektive hjemmetests på markedet. Sådanne test kan godt give falsk tryghed.
I Danmark sikrer myndighederne kvaliteten, idet alle vore tests er CE godkendte hvorfor du kan stole på kvaliteten.

Produkter vi anbefaler:

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.