Vorter
Vorter er en virusinfektion, der angriber kroppens hudceller, så de vokser mere end normalt.
I tidligere tider, behandlede man vorter ved af sende "Vortebreve". Med vortebrevene, der er anvendt også i det 20. århundrede, tegnede man hånden med vorter, og sendte brevet til en læge. Overtroen gik på, at man derved selv slap af med vorterne - og lægen måtte nok selv kunne behandle dem.
I dag ved vi, at vorter skyldes smitsom virus, og skal behandles som sådan. Bemærk derfor, at man kan smitte sig selv og andre.
Forskerne har fundet over 50 forskellige vortevira.
Når man er smittet, kan der gå flere måneder inden vorterne vokser frem.
De fleste vorter går væk af sig selv inden for nogle måneder eller år, når kroppen har udviklet immunitet, men da de ikke er kønne, og da man risikerer at smitte omgangskredsen, bør man behandle dem.
Vorter ses stort set andre hos det spæde barn, og kun sjældent hos børn under tre år. Ved skolestart har op mod 10% vorter, og op til 20 års alderen har op mod hver 5. teenager vorter. Derefter falder incidensen igen.
Som nævnt smitter vorter, og det sker enten ved kontakt med afstødte hudceller eller ved direkte berøring af vorten. Tidligere mente man, at blod der fremkom, når man skar i vorten eller huden over vorten ganske enkelt revnede, var meget smittefarligt. Senere har man dog fundet, at smitten ikke er øget, hvis man bløder fra vorten.
Vorterne ses i meget varierende antal - og veksler meget i størrelse. De små blodårer, der fordeler næring og fjerner affaldsstoffer, ses som mørke prikker på vorten.
Normalt er vorter ikke ømme, men udsættes vorterne for tryk, kan de godt gøre ondt.
Der findes forskellige midler til at bekæmpe vorterne med.
Fælles for moderne vortebehandling er, at målet er, at kroppens immunforsvar selv bekæmper vorten. Det gælder uanset behandlingen består i påsmøring af midler med svage syrer eller ved frysning af vorterne.
Når det er immunforsvaret, der i realiteten bekæmper vorterne, er det klart at behandling af vorter kan være både en langvarig og tidskrævende proces.
Normalt anbefaler vi, at du blødgør vortens ydre med et varmt bad, inden du derefter beskærer eller filer i det fortykkede hudlag. Det har til formål at facilitere at behandlingsmidlet lettere kommer ”i dybden”.
Med et vorteplaster med lidt salicylsyre, ætses vorten svagt, ligesom hornlaget blødgøres. Dette har igen til formål at øge effekten af det aktive vortemiddel.
Selve behandlingen af vorten fortages efter du har fjernet lidt af hornlaget.
Nogle foretrækker at behandle med midler med syre andre foretrækker at fryse vorterne. Der er ikke forskel på effekten af de to behandlingsmetoder.
Er der rigtig mange, eller sidder vorterne, hvor man ikke ønsker at risikere at man efterfølgende plages af synlige ar, anbefaler vi at lægen lige kigger på dem.
Fodvorter behandles oftest ved at man med en lille pensel som man kender det fra neglelak, lakerer vorten med lak. Det er en fordel efter lakeringen at dække fodvorten med et sleek-plaster eller et andet tætsluttende plaster.
Dels øger det opblødningen af vorten, dels undgår man at smitte andre via gulvet i badeværelset eller i omklædningsrummet.
Når vortelakken et størknet, beskytter lakken delvist mod smitte.
Gode råd fra DinApoteker.dk
Inden du begynder med at behandle vorterne, kan påsmøring af vaseline eller anden fed creme rundt om vorterne beskytte det omkringliggende hud mod syre eller frost.
Fjern gerne den fortykkede hud inden du behandler vorterne.
Brug gerne et vorteplaster indeholdende salicylsyre til fodvorter. Det opløser hudlaget over vorten. Tjek gerne flere gange dagligt, at salicylsyreplastret ikke har forskubbet sig i strømperne. Det skal jo kun ætse vorten.
Når du er færdig med behandlingen, tildæk da de behandlede vorter med et fastsiddende og tætsluttende plaster for at undgå smitte og for at medvirke til at blødgøre vorten.
DinApoteker.dk juli 2021
-
104,65 kr
-
227,90 kr
-
232,75 kr
