IBS - Irritabel tyktarm

Irritabel tyktarm kaldes også IBS efter det engelske ”Irritabel Bowel Syndrome”. Tilstanden defineres som tilbagevendende ubehag eller smerter i maven ledsaget af ændret afføringsmønter, som skyldes forstyrrelser af tarmens bevægelser/motorik og følesystem. IBS er kendetegnet ved mavetarmgener, som oppustethed, øget luftafgang, forstoppelse, diarre og generel ubehag med smerter fra mavetarmkanalen.

Irritabel tyktarm er ikke farligt, men det kan være meget generende.

Hvad er irritabel tyktarm og hvad kommer irritabel tyktarm af?

Man kender ikke den præcise årsag til irritabel tyktarm. IBS plager ca hver 6. person, og der er ikke tegn på, at det skyldes vestens levevis, for prævalensen er tilnærmelig 15% på verdensplan.

Man mistænker at dårlige toiletvaner, hvor man ikke gør sig ordentligt færdig på toilettet, eller man holder sig for længe, før man går på toilettet, i kombination med et stort indtag af for fed mad med for få fibre og for meget sukker, samt for lidt motion, kan være nogle af årsagerne.

Men der er også andre teorier f.eks. kan psykiske lidelser som stress og angst også påvirke tarmsystemet og måske være en årsag til udviklingen af irritabel tyktarm.

Det er observeret, at nogle individer udvikler irritabel tyktarm efter tarminfektioner med f.eks. salmonella.

Desuden oplever enkelte, at der hos dem kan være en direkte sammenhæng mellem indtaget af bestemte fødevarer og mavetarmgenerne. Dette kan give et fejlagtigt indtryk af, at man måske lider af allergi eller intolerance overfor bestemte fødevarer.

Hvordan undersøges irritabel tyktarm?

Hvis din egen læge mistænker, at du lider af irritabel tyktarm, kan du blive henvist til en tarmundersøgelse hos en læge med speciale i mave-tarmsygdomme. Ud fra din sygdomshistorie og evt. ved hjælp af en kikkertundersøgelse af tarmen - også kaldet en koloskopi stilles diagnosen.

En koloskopi er en undersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et kamera sikrer sig, at der ikke er noget fysisk galt med tarmen. Her kontrollerer lægen for udposninger og sammenvoksninger og ser om tarmen har områder, der ser inficerede ud eller har forandringer, som kan tyde på anden sygdom. Derudover vil lægen typisk også tage blodprøver for at udelukke b.la. laktoseintolerans og glutenallergi.

Hvordan er symptomerne ved irritabel tyktarm?

Symptomerne kan bl.a. være forstoppelse, diarre, mavesmerter, luftafgang fra tarmen, oppustethed, ubehag fra mavetarmsystemet, kvalme og sjældent ledsaget af af generel utilpashed i kroppen med lidt influenzalignende symptomer.

Nogle oplever hyppig afføringstrang om morgenen, med flere afføringer i træk.

Flere af symptomerne kan opleves på samme tid, ligesom nogle oplver, at symptomerne stiger i intensitet i løbet af dagen. De oplever om morgenen, at maven er asymptomatisk, men at de senere på dagen har en følelse af at være oppustet og forstoppet, ligesom nogle fortæller at de på trods af en følelse af at være forstoppet, alligevel oplever, at de har diarrelignende afføringer.

Er irritabel tyktarm kronisk?

Irritabel tyktarm er en diagnose, som lægen stiller. Nogle personer får konstateret laktoseintolerans og/eller glutenallergi, som kan være en udløsende faktor for irritabel tyktarm. Irritabel tyktarm kan for nogen opleves som en vedvarende eller kronisk lidelse gennem en del af livet.

Er der kost, jeg skal undgå?

Som tommelfingerregel er der generelt ingen fødevarer, du der har fået konstateret med IBS ikke må spise, men hvis du har fået konstateret f.eks. laktoseintolerans eller glutenallergi, bør du naturligvis tage højde for dette i din kost.

Tidligere anbefalede man især fiberholdig kost, til personer med irriteret tyktarm, men det har hos en del vist sig at gøre generne værre. Hvis du lider af forstoppelse som et symptom, kan et øget fiber og væskeindtag være en god løsning.

Søg at leve efter følgende kostråd:

Sørg for at der er ro omkring dine regelmæssige måltider.
Forsøg at spise jævnt fordelt over dagen og undlad at springe måltider over.
Drik gerne 1 ½ l vand pr dag.
Undgå koffeinholdige drikke og minimer indtaget af kaffe og the til 3 kopper pr. dag.
Forsøger du med fiberholdig kost eller fiberprodukter som HUSK, bør du fordele det over dagen.
Forsøg at holde indtaget af frisk frugt til portioner på 80-100 gram højst 3 gange om dagen.
Undgå sødemidlet sorbitol.
Hvis man har laktoseintolerans bør man naturligvis undgå laktose.
Ved glutoseintollerans, undgå glucose. Prøv evt. Gluten Go.
Vil du læse mere, så prøv på biblioteket, og læs evt. om Low FODMAP-diæter.